Henne om hjørnet, nede i kælderen

Jeg troede i min naivitet, at hvis en københavnsk næringsdrivende blev taget på fersk gerning med ansatte arbejdende under slavelignende vilkår i en mørk kælder til 15 kroner i timen, ja, så ville der rejse sig et ramaskrig. 

Jeg tog fejl.  

Jeg var også så dum at tro, at når ikke en, men adskillige pizza-ejere afsløres som arbejdsgivere for fattig arbejdskraft som ”får lov til” at knokle til 10 kroner i timen, så ville der opstå vild opstandelse over deres skrupelløse adfærd. Jeg havde heller ikke fantasi til at tro andet end at deres ret til at drive forretning ville blive dem frataget på stedet.

Fejl igen!

For nok er der både ramaskrig, forargelse, opstandelse og vrede i luften og ikke mindst hos regeringen, men forargelsen retter sig ikke mod de udnytterne, men mod de udnyttede. De ansatte er nemlig endnu ikke officielt anerkendt som rigtige mennesker. De er asylansøgere som efter dansk lov ikke har lov til at tage sig et arbejde, mens Birthe Rønn Hornbechs folk gør sig til herrer over deres liv og død.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg gik derfor i TV-Avisen i aften og teede sig var hun netop hjemkommet fra en uges hjernevask hos Dansk Folkeparti: "asylansøgerne udnytter Danmark og danskerne groft", "jeg er rystet over dette tillidsbrud" og "det skal have øjeblikkelige og alvorlige konsekvenser for dem", lød det fra ministeren. 

Ikke et sekund brugte hun på at reflektere over, om mon ikke der burde skrides ind over de svin som kalder sig danske arbejdsgivere, men som ter sig som var de plantage-ejere i 1800-tallets amerikanske Syden med en hoben sorte slaver.

Ikke et øjeblik blev brugt på selvransagelse: er det i grunden rimelige forhold, vi byder folk på flugt fra krig i et land, som vi selv har invaderet? Har vi mon - er det muligt? - opført os som nogle kyniske svin i de senere år og ser nu konsekvenserne?

TV-Avisen valgte at agere mikrofonholder for ministeren i aften. Derfor manglede også svar på de spørgsmål som vel ligger mest lige for:

- Hvor desperat skulle Inger Støjberg selv være, før hun påtog sig et job til lidt over en tier i timen i en mørk kælder?

og af allerstørst 'human interest':

- Har ministeren overvejet, om ikke personer som accepterer at knokle under så rædselsfulde omstændigheder netop demonstrerer den ansvarlighed overfor deres familie og den vilje til at arbejde for føden som burde gøre dem selvskrevne som nye, værdifulde og velkomne borgere i vores samfund?

Barfoed med den tunge ende nedad

Næppe har Lars Barfoed sat sig for enden af De konservatives bord, før han er klar med sit første udspil:

Når der nu pt. ikke er stemning for endnu flere skattelettelser til landets bedst lønnede, findes der heldigvis andre måder hvorpå samme gruppe kan forøge deres forspring til resten af samfundet:

Der skal indføres en højere grad af brugerbetaling på sundhedsområdet, foreslår Barfoed.

Det er et forslag som i høj grad lever op til VKO's mangeårige tradition for at ramme de ringest stillede dobbelt hårdt i ét hug:

Dels siger det jo sig selv, at det er lettere at afse 1000 kroner til et lægebesøg ud af en millionindtægt end ud af en bistandshjælp.

Dels er det velkendt, at jo lavere indkomst folk har, jo højere er deres sygdomsfrekvens.

Så bravo, Barfoed, for at melde klart ud fra første dag. Lad os håbe for dig, at alle millionærerne som var søgt over i Liberal Alliance nu vil strømme tilbage til liste C for at støtte jer i jeres "værdikamp".

For resten af befolkningen står det til gengæld pinagtigt tydeligere dag for dag, at al bragesnakken om "borgerlige værdier" bare dækker over en floromvunden hjemmefilosofi med den simple vision:


- At rage så meget som muligt til sig på bekostning af dem som befinder sig længere nede af den sociale rangstige er selve meningen med livet. 


Mange borgerlige og ikke mindst regeringens støttestrømpe Pia Kjærsgaard har ved flere lejligheder efterlyst modspil fra "rød blok" i "værdikampen".

Det er ikke værd at bruge tid på.

Så længe værdikampen bare handler om at jokke på andre uden skyggen af social ansvarlighed, endsige solidaritet med de svageste kan de borgerlige beholde deres kamp for sig selv. Vi andre kan så blot undre os over det værdiskred som er sket i lille Danmark gennem de senere år og spørge:

Hvornår blev det i grunden OK at rose sig af at være et dumt svin?

De konservatives svanesang

Hos De Konservative er det blevet et mantra, at efterlønnen skal afskaffes - bl.a. for at give plads til flere topskattelettelser. 

I vicestatsministerens parti ses undergravning af folks eksistensgrundlag nemlig som et næsten bibelsk middel mod både arbejdsløshed og sygdom. 

Snup deres penge og invalide helbredes, manglende lemmer vokser ud igen og svære psykiske lidelser forsvinder som dug for solen.

Det er nemlig alt sammen bare hypokondri og dovenskab.

Pisk og tvang er den konservative universalbehandling mod alt ondt.

Så det naturlige spørgsmål melder sig:

Stopper fattigdommen i Afrika mon ikke, hvis vi helt stopper med at give u-landshjælp? De er jo alligevel bare nogle dovne svin alle sammen, ikke sandt?

Og gad vide om ikke der kommer en stueren politiker ud af Pia Kjærsgaard, hvis hun får en muslimsk livvagt og bliver tvangsfodret med halalkød på daglig basis?

Hvis dog blot De Konservative ville holde op med at styrte rundt og lede efter en “sag” i jagten på øget popularitet.

Det er ikke en vindersag, partiet mangler. Konservatisme fejler såmænd ikke noget, hvis man ellers er borgerlig af sind. Nej, det er talent og selverkendelse, som partiet så desperat savner. Partiets hold er helt enkelt for ringe og fejler både når det gælder lederskab, visioner, samarbejdsevne og fornemmelsen for befolkningens ønsker og behov.

Mange konservative har gjort nogle berømte ord fra en socialistisk arbejdersang til deres egne i tidens løb. Karakteristisk nok som regel uden at ane, hvor ordene stammer fra. Ordene trænger sig på igen i disse måneder, mens liste C støt nærmer sig spærregrænsen:

“Lad falde hvad ikke kan stå.”