Udenrigsminister Espersens mail-sag er et eksempel på en sådan "svipser".
Ingen af alle disse bizarre fejltrin får imidlertid nogen konsekvenser, fordi Dansk Folkeparti hver gang holder hånden over den ansvarlige minister.
Det er naturligvis en legitim politisk beslutning, DF foretager i hver enkelt tilfælde.
Det besynderlige kommer ind, når man ser på de politiske konsekvenser af alle disse tilgivelser. Uanset nemlig om det handler om fødevareskandaler, forsinkede tog, bilagsrod, overbetaling af privathospitaler, ferie-begrundede afbud til vigtige møder med den amerikanske udenrigsminister eller en hvilken som helst anden sag, som under normale omstændigheder ville have væltet en minister,så træder der en ganske særlig mekanisme i kraft, når DF igen-igen "tilgiver":
Hver gang koster det en stramning af udlændingepolitiken - det eneste politikområde, som DF er interesseret i.
Flere af disse stramninger har i sig selv været grundlovstridige eller overtrædelser af internationale traktater.
Alene i denne uge har Birthe Rønn Hornbechs fostret to af slagsen: først tanken om at deportere asylbørn i samme øjeblik de fylder atten og senest idéen om at familiesammenføring skal gøres lettere for borgere med en ejerbolig. Et direkte lovbrud, kaldes det af flere eksperter.
"Et skridt i den rigtige retning", mener Dansk Folkepartis Peter Skaarup.
En interessant formulering.
I dag har Danmark en så stram udlændingepolitik, at det er ligeså svært for en udlænding at komme ind her, som det er for en nordkoreaner at komme ud af sit eget land.
Men ingen journalist har til dato vovet at stille Dansk Folkeparti det nærliggende spørgsmål, som trænger sig mere og mere på. Ikke mindst i lyset af regeringens tilsyneladende endeløse behov for nye "tilgivelser":
Hvilken "Endlösung" er vi nået til, når det sidste skridt i "den rigtige retning" er taget?
